|
Områderne |
|
|
|
Lomborg |
|
|
 
|
Lomborg
|
| Lomborg – den grønne landsby |
|
Lomborg er et lokalsamfund tæt ved byen, skoven og havet
|
| |
|
Den grønne landsby klædt i hvidt
|
|
Lomborg er en by og et lokalsamfund præget af grønt. Byen, hvor husene er trukket lidt tilbage fra vejen mellem Lemvig og Vesterhavet, er smykket med mange træer. Det giver et godt første indtryk af Lomborg, et indtryk, som også holder i længden. Det grønne er også i høj grad til stede i kraft af det store skovområde Klosterheden, som ligger nabo til Lomborg, og i kraft af landbrugslandet, som omkranser landsbyen. Det grønne kan veksles til blåt i form af Vesterhavet og Limfjorden, som ligger ti minutters køretur på afstand. | |
|
Indvielse af fællesplads
|
|
Lomborg er et lokalsamfund med i overkanten af 800 borgere. Landsbyen har gennem de senere år tiltrukket flere yngre familier med børn, og borgerne opfatter Lomborg som en ung by med godt naboskab, Her er også gode fælles aktiviteter, for eksempel i form af den lokale sogneuge eller foredragene på den lokale efterskole. I forhold til de fælles aktiviteter lever og ånder foreningslivet godt, med landsbyens skole og efterskole som stærke mødesteder. | |
|
En ung landsby
|
|
Lomborg har børnepasning, skole og efterskole. Landsbyen ligger centralt i kommunen, på under fem minutters afstand af den lidt større landsby Ramme samt byen Lemvig, hvor alle øvrige faciliteter til et godt liv på landet findes. Byerne Struer og Holstebro er også inden for rimelig afstand, under en halv time fra Lomborg.
Du kan se og læse mere på www.lomborg-sogn.dk
Du kan også ringe og høre nærmere om Lomborg hos Hans Christiansen på 97889629. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tilflyttere |
Vi har ikke mere tid til at tage til Østjylland
Mange af Tina og Ole Pedersens venner fra Østjylland rystede lidt på hovedet, da de flyttede fra øst til vest i Jylland i sommeren 2005. Og Tina og Ole havde forventet, at det var på deres initiativ, via deres køreture til Østjylland, at de skulle holde venskaberne i live.
Læs mere... |
|
|
|